09.10.07
Man skal vide, ikke tro
Hvem skal man egentlig gå til, i tilfælde af en virkelig kvajert? En god lærer, forældre, veninderne, den fremmede i bussen eller hvem? For man får jo sjældent den reaktion på ens problem, end den man havde håbet eller regnet med. Og det er jo sørgeligt, ikke? At man ikke tør stole nok på sin egne holdninger. Man tør jo dårligt nok sige “jeg elsker diig” i fuld offentlighed til en veninde eller drengeven, uden derefter at være kærester eller hjerteveninder. Hvorfor kan må ikke give udtryk for sin virkelige mening. Enten tør man ikke sige det, eller også tør man ikke tage imod det. Gid vi dog som mennesker, kunne hjælpe hinanden ved et lille kram, tre magiske ord eller bare en simpel kompliment, når rumboen gider støvsuge den dag, man er træt.
Det her er en offentlig opfordring; Spørg og/eller bliv dog spurgt, og sig hvad du mener og tænker, og ikke hvad du tror andre vil høre. Man kan jo ikke vide noget uden at spørge først. Man skal vide, ikke tro!!
